Jeres whistleblowerordning
i sikre hænder

Aletia Business Integrity Services

Professionel - Uafhængig - Effektiv

Overhold lovkravet om at alle virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal have en whistleblowerordning.
Overlad trygt jeres whistleblowerordning til en erfaren ekspert, så I kan fokusere på forretningen.

Aletia står for alle trin i håndteringen af whistleblowerrapporter omfattende rettidig kvittering for modtagelse, indledende analyse og klassifikation, udarbejdelse af forslag til handlingsplan, og involvering af de relevante personer i virksomheden.
Hvis der er behov for det kan Aletia også stå for at gennemføre analyser, efterforskning og afslutning af whistleblowersager.

Erfaring og troværdighed
- nøglen til succes

Korrekt håndtering af  whistleblowerrapporter kræver erfaring og specialviden for at minimere risikoen for at begå alvorlige fejl i sagsbehandlingen.

Ved at vælge en uafhængig, erfaren og professionel partner som Aletia øger I samtidig jeres whistleblowerordnings troværdighed overfor medarbejdere og samarbejdspartnere, og dermed sandsynligheden for at få bekymringer frem i lyset inden de har udviklet sig til alvorlige problemer.

Min omfattende praktiske erfaring, dedikerede fokus på jeres whistleblowerrapporter, og personlige kommunikation er jeres garanti for at jeres krav og forventninger bliver indfriet.

Jeg sørger for at jeres whistleblowerrapporter bliver håndteret indenfor lovens frister og på en sikker måde. Sammen finder vi løsninger på de rapporterede bekymringer og skaber en bedre situation for alle involverede parter.

Whistleblowerordningen - krav og løsninger

Hvilke krav er der til vores whistleblowerordning? Hvilke services tilbyder Aletia? Hvad er den rigtige ordning for os?

Whistleblowerloven

Den danske Whistleblowerlov, som blev vedtaget 24. juni 2021 indebærer, at alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere skal have en whistleblowerordning på plads senest d. 17. december 2021.

Senest d. 17. december 2023 gælder whistleblowerloven for alle virksomheder med over 50 medarbejdere.

De vigtigste krav

Whistleblowerloven indeholder en lang række krav, som det er vigtigt at virksomhedens whistleblowerordning lever op til. Blandt de væsentligste krav kan nævnes etablering af en upartisk whistleblowerenhed, tidsfrister for bekræftelse af modtagelse og feedback til whistlebloweren, registreringspligt for dokumenter, overholdelse af GDPR-reglerne, og omhu i opfølgningen.

Hvad er omfattet?

Virksomhedens whistleblowerordning er beregnet til at behandle rapporter om alvorlige forhold og lovovertrædelser som f.eks. bestikkelse, returkommission, seksuel og anden chikane, samt alvorlige brud på sikkerhedsregler. Selvom f.eks. samarbejdsvanskeligheder ikke umiddelbart er omfattet, kan der være særlige situationer hvor de er. Det er derfor et krav, at der foretages en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde.

Sådan håndteres sager

Den rigtige håndtering af de forhold som bliver rejst gennem whistleblower-systemet er afgørende for at sikre sig, at man overholder loven og gør tingene på en effektiv måde, der ikke udsætter virksomheden for risiko. Læs her om de vigtigste trin i whistleblowerprocessen når Aletia er ansvarlig og vores samarbejde med virksomhedens kontaktpersonen i behandlingen af rapporterne.

Den sunde kultur

Whistleblowerordningen bør ses som en vigtig kilde til information som kan tjene til at undgå at forhold udvikler sig til problemer. Gennem forebyggende handlinger og kommunikation kan mange problemer undgås. Samtidig fremmer det en sund kultur i virksomheden, hvis man viser gennem handling, at ordningen bliver taget alvorligt. Lad Aletia hjælpe jer til at opnå en sund whistleblowerkultur. 

Valg af løsning

Det konkrete valg af hvorledes Aletias løsning skal tilpasses jeres behov afhænger af flere forhold. Vigtige elementer der bør tages i betragtning er jeres erfaring med whistleblowerraportering, interne politikker, antal medarbejdere, forventet antal sager etc. Vi har derfor udviklet en vifte af løsninger for hhv. etablering af jeres whistleblowerordning, håndtering af rapporter, og løsning af enkeltsager.

Et praktisk eksempel

Sexchikane finder desværre finder sted på mange arbejdspladser. Det er afgørende at dette problem løses på en korrekt og holdbar måde.


Hvorfor vælge Aletia som jeres partner til håndtering af whistleblowerordningen?

Dedikeret & Uafhængig

Som partner for håndtering af jeres whistleblowerordning skiller Aletia sig ud på tre vigtige punkter:
For det første vil Aletia blive set som en fuldstændig uafhængig instans i medarbejderes og samarbejdspartneres øjne, hvilket sikrer en større tillid til jeres whistleblowerordning. For det andet er Aletia 100% dedikeret til whistleblowerhåndtering og giver den fulde opmærksomhed til de enkelte sager. Og endelig er whistleblowerhåndtering vores speciale, hvor årelang erfaring sikrer en korrekt og kontrolleret proces.

Professionel & Sikker

Min mangeårige rolle som revisionschef med ansvar for whistleblowerordninger, har givet mig en omfattende erfaring med håndteringen af alle typer af whistleblowerrapporter. Min erfaring omfatter også samarbejdet med interne funktioner, eksterne partnere, samt direktion og bestyrelse. I de tilfælde hvor rapporterne har resulteret i egentlige whistleblowersager har jeg været ansvarlig for en sikker ledelse af behandlingen og efterforskningen, hvor det har været nødvendigt.

Konstruktiv & Pragmatisk

Arbejdet med jeres whistleblowerordning sker ud fra en konstruktiv holdning om at den kan bidrage til at skabe en tillidsfuld organisationskultur og forebygge at problemer vokser sig store. Samtidig vil mine forslag til løsning af problemer være orienteret mod at finde løsninger, der tilgodeser både whistleblowerens bekymringer og virksomhedens interesser. Min erfaring som leder af økonomifunktioner på lande- og regionsniveau betyder, at jeg altid søger løsninger, som er korrekte men samtidig også praktiske og pragmatiske.

Fleksibel & Effektiv

Gennem en fleksibel model er det muligt at tilpasse ordningen til jeres behov og forventninger. Ud over hjælp til etablering af whistleblowerordningen og den løbende drift af håndteringen af rapporterne tilbyder Aletia også services til afklaring/efterforskning af specifikke sager, løbende opdatering af ledelse/bestyrelse, samt gennemførelse af regelmæssige genopfriskningsprogrammer. Vores fokus kun på whistleblowerhåndtering muliggør en omkostningseffektiv forretningsmodel, som afspejler sig i en attraktiv pris.

Aletia Business Integrity Services - i samarbejde med WhistleblowerSoftware
To elementer er helt afgørende for at sikre kvaliteten i jeres whistleblowerordning:
Valg af partner til håndtering af jeres whistleblowerrapportering og valg af teknisk whistleblowerplatform.

Aletia kan håndtere jeres rapportering uafhængigt af hvilken teknisk platform I har valgt, men vi anbefaler "WhistleblowerSoftware", den efter vores vurdering førende udbyder, som vi har etableret et formel partnerskab med. Ved at vælge en førende teknisk platform sikrer I jer, at alle regler omkring GDPR og IT sikkerhed i øvrigt bliver overholdt, hvilket giver tryghed for alle parter - bestyrelse, ledelse og medarbejdere.

Få et tilbud på jeres whistleblowerordning

 

Udfyld kontaktformularen med jeres kontaktdetaljer og grundlæggende information om jeres nuværende politikker og forventninger til jeres whistleblowerordning, så kontakter vi jer hurtigst muligt et tilbud på en serviceløsning, der løser jeres behov.